søndag den 11. januar 2009

En helt almindelig weekend

Så er Otto fire uger! Han bliver bare sødere og sødere, er mere og mere opmærksom og er begyndt at sige lyde, især når han bliver puslet. Han kigger efter Anna, når han kan høre hendes stemme, og ellers er det især loft, vægge og lamper, som er det store hit at kigge på. Her har han fundet et nyt favoritsted at hænge ud; på fars arm:














Anna holder slapperweekend efter en hård uge i børnehaven - efter mere end 2 ugers juleferie var det rart at komme tilbage til vennerne, men så trænger man til gengæld også til weekend - og hjemmebiografen her var et stort hit!

torsdag den 8. januar 2009

Bjørnen Bjørn svinger pisken

Så skal der trænes igen. Det er ikke lang tid ad gangen, Otto har lyst til at ligge på maven, men når han gør, er han sej! Han løfter hovedet højt og ender med at trille til den ene side. Her holder Bjørnen Bjørn øje med dagens Otto...

onsdag den 7. januar 2009

Otto, Otto, Otto...

Der sidder jo nok en bedstemor derude og holder øje, så her er dagens Otto - faktisk et par stykker af ham, for så dejlig er han. Læg i øvrigt mærke til, hvordan næsen ikke lyver - vi kan være helt sikre på, hvem faderen er!

tirsdag den 6. januar 2009

Barnevognslure i kulden

Det er koldt udenfor, men Otto trodser kulden og tager gerne en laaang lur i barnevognen. Det ser ud til, at han har arvet faderens gode sovehjerte, og det er da meget godt! I dag har vi afleveret Anna i børnehaven - med svømmetøj og højt humør, vi har købt et brød og set "Americas Top Models", og senere skal vi købe fødselsdagsgave til bedstemor. Hvad mere kan man forlange? :-)

Dagens Otto frisk fra en tur i barnevognen - tittebø? (Eller hvad det hedder - jeg har vist glemt jargonen).

mandag den 5. januar 2009

Tilbage til hverdagen!

"Far, glæder du dig ikke bare til at komme hen til dine venner på arbejdet?", overhørte jeg Anna sige i morges, da vi alle var i fuld gang med at gøre os klar til børnehave, arbejde og lægebesøg for Otto. "Skal du ikke give dine venner en kæmpe krammer?", sagde hun også lidt senere. Anna har de sidste dage glædet sig rigtig meget til at komme tilbage i børnehaven og lege med vennerne, og der var da også glædeshvin, da vi kom i formiddag. Indtil Anna sagde til de andre børn, at hun syntes, de skreg for højt, og at de skulle gå udenfor og skrige... Tja, man kan jo ikke holde ferie for evigt, og det er nok også godt nok. Anna glædede sig til børnehaven, John glædede sig til at komme i gang på arbejdet igen, og Otto og jeg glæder os til at hygge os herhjemme sammen.

Dagens Otto

lørdag den 3. januar 2009

Dagens Otto

Bare fordi han er så sød...

fredag den 2. januar 2009

Nytår og sne!




















Vi ønsker alle et godt nytår! Vores nytårsaften var meget stille og rolig. John tryllede i køkkenet, mens Anna sørgede for at pynte bord (og resten af stuen).















Her flygter Anna fra en "knallert" - læg i øvrigt mærke til Johns "slapper"outfittet, som han har nægtet at træde ud af i de sidste mange dage.


















I dag d. 2. januar fik vi sne, og Anna var selvfølgelig straks i tøjet og ude i vejret. Vi gik tur med Otto i vognen - og Anna prøvede slæden fra pakkekalenderen. Vi krydser fingre for lidt mere sne til slæden... Ellers nyder vi ferie og barsel, inden Anna og John skal tilbage til arbejde og børnehave på mandag. Det er svært dejligt at sove længe og lave så tæt på ingenting som muligt i løbet af dagen, så det kan godt være, det bliver lidt hårdt at vende tilbage til hverdagen...

Se den store storesøster!














Med god vilje og barnlig entusiasme, kan man kælke på næsten alt!














Nåja, og så er Otto blevet slynget - det kommer man ikke udenom, når man besøger Katrine første gang. Her kan I også se, hvor meget han nyder det.