Juleferieaktiviteter

Juleferie er herlig afslapning! Her er unger, der ser film og Anna på løbehjul.

Julen 2009

Juleaften 2009 var vi hos Bedstemor i Klokkerholm sammen med moster og Mads til hvid jul og masser af hygge. I dagene derefter var vi på besøg hos faster Nat + familie og til julefrokost 2. juledag med alle Agerbæk-mostrene + familier.

Så blev Otto 1 år, hurra!

D. 14. december blev Otto et år. Det er, og sådan ER det jo bare med børn, ikke til at forstå, at han for et år siden var en lille bitte baby! Han er vokset godt og grundigt, den knægt. Han er glad og sød og dejlig. Han går et par skridt selv, men vil helst holde i hånd, mens han går - og det er stadig meget hurtigere at kravle ;-) Han leger meget med biler, som han kører rundt på gulvet, mens han siger 'Nnnnnnn'. Han undersøger alt, og især hvis han kan finde skruer eller små huller i møbler, piller han længe. Han kravler op på sofa og stole - og ned igen. Han er begyndt at efterligne ord og lyde og siger 'Baaaar' (far), og 'Mam' (mad). Han ryster også på hovedet, når han gør noget, han ved, vi ikke vil have... Og den sjoveste i verden? Det er jo nok søster Anna. Det er dejligt at se søskendekærligheden blomstre - og høre de begyndende skænderier på bagsædet!

Otto, 1 år:

Mums, rødbeder!

Der er ikke noget som mors hjemmesyltede rødbeder.

Dette billede er især til John og Katrine, som er tossede med snaskede børneansigter!

Anna og Otto leger

Anna har givet Otto rygsækken på. Han går af sted med gåvognen og vinker og siger 'hej, hej' og er faderen, der tager på arbejde. De leger og leger og leger, og søndag formiddag, da de var i gang med pudeleg på gulvet i soveværelset, mens de voksne snoozede lidt videre, sagde Anna: 'Det er faktisk meget rart at have en lillebror!'

Annas fødselsdagsfest

Når man går i 0. klasse og fylder seks år, er det vigtigste overhovedet, at man for det første får lov at dele noget ud på selve dagen, og at man dernæst har klassen med hjem til fødselsdagsfest. Det var helt tydeligt, at der nu er sket et skift fra børnehavebørnefødselsdage til skolepigefødselsdag. Anna deler fødselsdag med Caroline fra klassen, så derfor delte de begge ud på dagen - og da Caroline inviterede til fødselsdag for pigerne på dagen, ventede vi til søndagen efter, hvor alle pigerne i Annas klasse kom til fødselsdagfest hos os. Vi havde arrangeret gruppeinddelinger og udskæring af græskarmænd. Det var en stor succes, og John improviserede et pirat-tema for legene, så alle fik brændt noget energi af udenfor. Inden for stod den på kage, leg og slikposer. En alletiders dag, hvor vi heldigvis blev supporteret af bedstemor, som underholdt Otto. Billeder:

Endelig, endelig?!

Hverdagen er en travl en, så selvom jeg ofte tænker på at opdatere bloggen, bliver det aldrig til mere end tanker. Vi er alle sammen glade og har det godt. Anna er glad for at gå i skole. Hun øver sig i at være opmærksom, i at lytte, at gøre, hvad der bliver sagt, og at holde orden på sine ting. Det skal man nemlig, når man går i skole – fandt hun ud af til skolehjemsamtale! Og da det godt kan være en udfordring at blive god til de ting, er det dejligt, at hun er meget dygtig og interesseret i alt det med tal og bogstaver. En dag, da de sad og skrev tal og lagde sammen, sagde John, at man skal blive god til at regne, for det er det vigtigste i verden, hvortil Anna svarede: ”Nej, far, det vigtigste er, at man elsker sin far!” (Jo, det sagde hun faktisk). Om morgenen cykler hun i skole sammen med mig, eller kører sammen med John. Man kan i den grad spore en vis stolthed ved at være en stor pige, som kan mange ting selv.

Otto har det også godt. Han er en stor, stærk dreng, som efter at have mavet sig frem i lang tid, begyndte at kravle på alle fire for en måneds tid siden (det vil sige, da han var ca. 10 mdr.). Ikke længe efter begyndte han at rejse sig op ved alle ting, og for et par uger siden samlede vi hans gåvogn, som han straks rejse sig op og begyndte at gå med. Det går stærkt! Han er vild med Anna. Han følger med i alt, hvad hun gør, og når vi sidder ved bordet forsøger han hele tiden at holde kontakt med hende, så de kan pjatte og grine. Hvis hun ikke reagerer, lægger han hovedet på skrå og kalder på hende. Han er begyndt at formulere sit første, vigtige ord, nemlig mam, som naturligvis er mad! Og så kan man også begynde at spore et ’a det’ (hvad er det). Tænk sig, om en måned bliver knægten et år! Han er kærlig og rar, og kan lide at putte sig og kramme. Han sover godt om natten og om dagen, falder i søvn uden ballade og er i det hele taget bare dejlig at være sammen med.

Billeder af diverse og sådan kommer snarest...

Anna seks år!

I dag er det Annas fødselsdag. Vores store, dejlige datter er nu SEKS år!

Så er der afgang

To dejlige børn i cykelvogn.

En epoke er slut

Jaja, det lyder måske lidt teatralsk og en anelse dramatisk, men ikke desto mindre føles det som et stort (og dejligt) skridt, at jeg på mandag skal tilbage på arbejde, mens Otto hænger ud i vuggestuen. Her har vi gået og kysset og krammet og hygget i næsten 9 måneder, og mit hjerte bløder da også en lille smule ved tanken (og ja, jeg måtte lige fælde en tåre eller flere, da Otto var alene i vuggestuen i en time for første gang i sidste uge).

For Otto er alt det nye allerede godt i gang. Han startede i sidste uge i vuggestuen, de sidste par dage alene og med formiddagslur. Det er gået rigtig, rigtig godt. Han er glad for de voksne, og vil gerne både spise, sove og kravle rundt blandt de andre børn og pludre og grine. Det er dejligt. Han er træt om aftenen og sover godt og længe om natten. I det hele taget er han bare blevet en store baby nu. Sidder selv, kommer godt rundt uden dog at kravle på alle fire endnu. Siger både dada, jaja og flere andre sære ting, vinker og klapper (næsten) på kommando, spiser som en lille hest, rugbrød, rugbrød og rugbrød.

Nu har jeg tre dage tilbage, hvor jeg i flere timer ad gangen er kun mig selv... Jeg håber, det lækre sensommervejr fortsætter, så jeg kan nyde det ekstra meget.

De tre lækre:















Anna skyder med vandpistol...



















Når man en gang imellem få lov at flette Annas hår, er det med at gribe chancen. Den slags ender dog typisk desværre med, at hun løber ud og hiver elastikken ud af håret, fordi der er et eller andet udefinerbart galt med det hele...

Annas nye nederdel

Anna har spurgt og spurgt, og nu har jeg endelig syet en nederdel til hende. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet - det er altså sjovt at sy igen!

Det var så min barndom

Den første hele skoleuge lakker mod enden, og det er en blandet fornøjelse for Anna at være en stor skolepige. Når hun kommer hjem, er humøret meget svingende. Ofte er hun glad, men der skal ikke meget til at gøre hende rigtig, rigtig sur, og hvis hun får at vide, at hun SKAL gøre noget, passer det hende meget sjældent. Jeg forestiller mig, at hun har anstrengt sig hele dagen for at være sød og gøre, hvad der bliver sagt, og når hun så kommer hjem, skal hun i hvert fald slet ikke rette sig efter nogen.

"Det er KEDELIGT at gå i skole, man skal hele tiden lave opgaver, og man må ingenting bestemme," sagde hun for et par dage siden. I morges spurgte hun John: "Må man egentlig holde fri fra skole ligesom fra børnehaven?" Og svaret var jo, at det må man faktisk ikke. Man SKAL i skole, ligesom man skal på arbejde. Det var dårlige nyheder. Det er også svært for hende at leve med, at hun skal gå i skole i mange, mange år, men jeg har lovet hende, at det snart bliver rigtig sjovt. Og allerede i dag skete der noget, som gjorde hende lidt gladere for skolen. Klassen havde været på skolebiblioteket, hvor Anna havde lånt to bøger med hjem, som hun glæder sig til at læse.

I dag gik vi forbi hendes børnehave, hun kravlede op på hegnet og kiggede ind. Der var ikke nogen, hun kendte, og selvom hun sagde, hun gerne vil tilbage i børnehave, blev vi enige om, at det nok var kedeligt, fordi alle hendes gamle venner fra børnehaven jo også er startet i skole nu. Da vi gik videre, sukkede det kære pigebarn dybt og sagde til Otto i klapvognen: "Ja, det var så min barndom." Der kan man bare se...

Lørdag morgen

Lørdag morgen står man da HELT vildt tidligt op, ikke mor? Så kan man jo kravle rundt i sin pyjamas og øve sig i at sidde og i det hele taget bare være en lille lækker dreng :-)

Jeg vil bare gerne lidt ud, mor!

Otto, det lille kravlemonster, er overalt, og det går stærkt. Især sko er en motivationsfaktor for at åle sig i stor fart hen over gulvet. Det samme er kattemad og katte. For et par dage siden valgte den lille røver at forfølge sin skopilletrang på trods af, at han måtte forcere karmen ud til terrassen...

Søster lystig!

Hvem har den sjoveste søster i verden?

Annas første skoledag

I dag var det Annas første skoledag. Jeg skal ikke sige mig fri for at have været ganske spændt på denne dag, jeg ved ikke helt hvorfor, det er bare noget stort og specielt at skulle starte i skole, synes jeg. Anna har også glædet sig og været klar i nogle dage. Børnene kender jo allerede hinanden fra SFO-en, så der var ikke den store generthed bortset fra den almindelige benovelse og spænding over at være midtpunkt. Vi startede med at samles alle forældre og børn og blev budt velkommen af inspektøren, sunget velkommen af femteklasserne, som skal være venskabsklasser, og der var flag, basser (til forældrene) og paparazziforældre en masse. Otto og jeg gik forlod voksensnakkeriet, men lurede ind gennem døren og så brudstykker af inspektørens powerpointpræsentation, som åbenbart var topny formidlingsform og genstand for metakommentarer flere gange. Ak ja, måske kommer jeg bare fra en helt anden verden? :D Nå, men BØRNENE (og det var jo dem, det handlede om), mødte de to børnehaveklasselærerinder, som præsterede at få flokken til at synge to fine sange for forældrene (blitz blitz, filme filme), hvorefter vi så klasselokalerne, hvor de havde fået navnekort (en fin sten med maling og lak, vist nok lavet af venskabsklasserne), et par skrivehæfter og mapper med opgaver, og hver sin plads med hver sit billede af solsikken. Det var alt sammen meget, meget fint, og Anna var lykkelig. Hun var også den absolut sidste til at forlade klassen, fordi alle farveblyanterne skulle ligge i samme regnbueorden, som hun og John så fint havde lavet i går. Og da vi gik, spurgte hun børnehaveklasselærerinden (som jeg altså ikke lige i skrivende stund kan huske, hvad hedder): "Hvornår starter næste time så?" Heldigvis var skuffelsen ikke overvældende, da hun fandt ud af, at den første dag var slut - så hurtigt! Med hjem ville hun ikke, så hun kastede sig ud i leg med andenklassedrengene på legepladssen ved SFO-en, hvor jeg hentede det trætte, trætte barn senere på eftermiddagen. Første skoledag: Spændende og sjov for Anna, og for mig var det en milepæl, som mere end noget andet fik mig til at tænke over, at jeg virkelig, virkelig er voksen. Tænk sig, jeg har et skolebarn. Et skolebarn!

Lørdagshygge

Så er der lidt nyt fra tandfronten. For det første har Otto nu to nye tænder - otte ialt, de sidst ankomne er dukket op i undermunden. Dernæst lovede John Anna 100 kroner, hvis hun rykkede sin evighedsrokketand ud. Det endte med, at John rykkede den ud, og at Anna nu er 100 kr. rigere. Desværre har jeg ingen tænder at rykke ud... Vi nyder, at solen skinner og varmer os på de sidste ferieagtige dage inden skolestart på onsdag, hvor hverdagen for alvor begynder at melde sig. Så skal vi jo saftsuseme tidligt op og alt muligt!

Anna holdt fridag i går og inviterede Freya til legedag. De hyggede sig med bamselege, legeplads og cykelture. Da Freya skulle hentes, blev Anna inviteret på shoppetur med Freya og Nanda - en stor succes. Dagen endte dog i et dramatisk fald på stien, så Annas knæ fik sig et ordentligt skrab. Hudafskrabningen fungerer nu godt som en gammel krigsskade, der har det med at gøre ekstra ondt, når man for eksempel skal rydde op eller børste tænder... Til gengæld skal man helst spise mange is, fordi det hjælper på sår, forlyder det.

De skønne, skønne unger

Otto er nu 7½ mdr. og har fuld fart på! Han er blevet rigtig dygtig til at "kravle". Han er endnu ikke oppe på alle fire, men han kravler ved at trække og skubbe sig frem med arme og ben. Og det går stærkt. Man skal være hurtig, hvis man skal nå at flytte kattemad, trække ledninger ud af stikkontakter og så videre.

Han spiser og spiser. En god portion øllebrød eller havregrød til morgenmad og så ellers frugtmos og brød til mellemmåltider, rugbrød, grøntsager, frugt og æg til frokost og grøntsagsmos og nogle gange kød til aftensmad. Sådan er det, når man har travlt med at få tænder at tygge med. Han har nu fire flotte tænder i overmunden og to i undermunden. Der er kamp til stregen på puslebordet, for det med at ligge stille, har han overhovedet ikke tid til.

De største grin kommer, når vi leger gemmelege, eller når Anna fjoller med ham. I det hele taget er Anna en rigtig dygtig og sød storesøster, som gerne vil lege med babylegetøjet, som sikkert vækker minder, og som også er opmærksom på, om den vilde unge er på afveje.

Jeg ammer stadig. Ikke længere i løbet af dagen, men om aftenen og natten og tidligt om morgenen. Han har de sidste par dage sovet længe om morgenen - vi har jo stadig ferie. Helt til klokken otte kan han strække den, efter en amning i mors og fars seng tidligt om morgenen. Det har ellers været en hård måned, synes jeg. Han har til tider været meget ulykkelig, og det har været frustrerende ikke altid at kunne finde ud af, hvad han vil, og at stå op klokken lidt i seks om morgenen efter at have ammet meget ofte om natten. Nu går det bedre. Han kan dog stadig vågne meget ofte efter putning om aftenen og være helt ulykkelig. Jeg gætter på, at hans mave virkelig arbejder på højtryk, fordi han spiser nye ting. Heldigvis kan han godt finde til ro igen efter et lille stykke tid, og jeg håber på, at han snart sover hele aftenen, så de voksne kan få lidt velfortjent fred og ro ;-)

Udover at være en dygtig, sød og sjov storesøster, er Anna jo også godt på vej til at blive skolebarn. Det er slet ikke til at forstå! Tænk sig, om halvanden uge starter hun i 0. klasse! Hun glæder sig meget, og det gør vi også. Hun er stadig meget glad for at tegne, klippe og klistre. Hun klæder sig også stadig ud, og skifter ofte tøj og tilbehør - "det er lige min stil," siger hun ofte. Hun leger også meget ude i det gode sommervejr med veninderne fra Frejas Plads, og cyklen bliver flittigt brugt. På ferien hos Bedstemor var de to på biblioteket og fandt en bog om alfer, som de havde med hjem til Ølstykke for at læse videre i. På en tur i boghandelen spottede Anna og jeg bogen, som hun straks måtte eje selv. Den har nu fået sin helt egen plads i en lille opstilling på værelset. Og alfer findes, selvom de voksne ikke tror på dem, står der i bogen.

De skønne, skønne unger har leget på stuegulvet det meste af morgenen, og Otto sover nu en lur i barnevognen, mens Anna ser tegnefilm, og jeg skriver dette og tænker frem til de næste store milepæle: Annas første skoledag, Ottos start i vuggestue d. 1. september, og mig tilbage på arbejdet d. 14. september. Tiden synes pludselig knap, så det er med at nyde god tid til leg og hygge, før den travle hverdag rammer.

Den nye parasol pakkes ud



















Otto i meitai på ryggen:



















Annas solsikke; billedet skal hun have med på sin første skoledag, solsikken fik hun på Solsikkedagen, som var en dag tidligere på sommeren, hvor hun skulle prøve at gå i skole:



















Formiddagsleg på stuegulvet:














Alfebogen i sirlig opstilling:

Tak for denne gang, Bedstemor

I går tog Bedstemor hjem igen efter et par skønne dage på ferie hos os. Som så ofte før har hun givet bedene en ordentlig overhaling, så her nu ser pænt og trimmet ud. Og så har vi selvfølgelig bare hygget os, leget, gået ture, været i svømmehallen og på udflugt i solskin og blæst til Frederikssund. Tak for denne gang, Bedstemor. Vi glæder os, til vi ser dig igen.

Bedstemor på feriebesøg

Anna har været på ferie hos Bedstemor i nogle dage, og nu er Bedstemor fløjet med Anna her til øen og holder ferie hos os. Vi nyder selskabet og især Otto, som leger gemmeleg og griner med bedstemor, og som hjælper hende i haven. I dag har vi alle sammen været i svømmehal, Otto prøvede for første gang, og det var tydeligvis en god oplevelse. Efter et stykke tid hvor han mest holdt øje med de andre babyer og skulle vænne sig til, at vi så anderledes ud med vådt hår, gav han sig til at grine og plaske. Imens viste Anna sin far, hvor sej hun er blevet til at svømme uden vinger og dykke med sine nye, flotte svømmebriller. I morgen aften flyver Bedstemor hjem, og efter weekenden starter hverdagen igen. John skal tilbage på arbejde, Anna skal i SFO - det bliver hendes sidste uge i SFO, inden hun starter i skole d. 12. august. Tænk sig, at vi har en datter, som skal starte i skole!

Rugbrød?!

Otto har været en anelse utidig det sidste længere stykke tid. Så var der feber, så var der mange nye tænder, så var der snot, så var der mærkeligt udslæt. Nu ser det dog ud til, at det meste er på retur, men han er stadig ikke vild med at sove om natten. Der er maaaange amninger, og jeg spekulerer nu lidt på, om han simpelthen bare er sulten? Får den knægt ikke nok mad om dagen? Det kunne godt se sådan ud. For et par timer siden spiste vi frokost, og ligesom de sidste dage spiser han en smule grød og bliver så ulykkelig. Denne gang fik han avocado til og det gled lidt bedre ned - især hvis jeg ikke mosede det for meget. "Faen heller," tænkte jeg, og så skar jeg avocado, tomat uden skræl og et kogt æg i små stykker og gav ham noget af det. Og SÅ spiste han. Gumlede maden rundt i munden, sagde "mmmm" og ville have mere. Jeg prøvede også med et par bitte små bidder af mit rugbrød, og det var også sagen. Måske har knægten bare travlt og er færdig med grød? Er det virkelig bare det? Altså han skal selvfølgelig også bruge de der seks (!) tænder, han efterhånden har. Tænk, hvis jeg fik lov at sove mere end en times tid ad gangen i nat...

Rimning

Ligesom hos Alfred og Emil, er det populært at sige fjollede ting på rim og i det hele taget bare rime herhjemme. I morges var Anna lidt svær at vække, og det var vigtigt at stå op i god tid, fordi hun skulle af sted på tur til Zoo med SFO-en. Efter at have kaldt et par gange uden nogen lyd fra Anna, sagde jeg noget i retning af: "Godmorgen, godmorgen, du skal op og ud på tur og ikke ligge der og være sur", hvortil hun efter et kort øjeblik svarede med hæs og sprød morgenstemme under dynen: "Men jeg vil hel're ha' en lur."

... hun stod nu op alligevel og nyder forhåbentlig turen til Zoo.

En tilståelse

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har stjålet fra min moders pottemund, selvom det vist er noget, børn jævnligt prøver. Til gengæld tillod jeg mig i går at snuppe to femmere i Annas Kitty-pung med en hel del mønter i. Det er penge, hun "samler ind", hvis de bare ligger sådan og ligger, og et par kroner hun har tjent ved oprydning osv. Ja, jeg var i bekneb. Jeg havde glemt at hæve den sidste hundredekroneseddel, så jeg havde til rengøringsdamen (hurra for hende, hun er godt nok god), som skulle komme første gang i går, efter at jeg helt hovedløst havde fyret de gamle. Nå, jeg måtte skrabe sammen af, hvad jeg kunne finde rundt omkring. Jeg tænkte: "De der penge, aner Anna da ikke, at hun har, hun har ikke styr på, hvor meget der er..." osv. Men i morges kom nemesis. Anna fandt pungen frem og hældte mønterne ud på sin seng. Hun sorterede dem i små bunker, og kom så ud til mig i køkkenet og sagde: "Mor, der mangler nogle penge. Før havde jeg tre af de her store nogen, nu er der kun en tilbage, det er RIGTIGT!" Av, mor. Så måtte jeg gå til bekendelse og sige, at jeg havde lånt dem til at betale rengøringsdamen med, og selvom det langt fra var populært i morges, så håber jeg, hun har tilgivet mig, når jeg om lidt henter hende i SFO. Altså jeg havde faktisk ikke tænkt mig at erstatte dem, og skam tage mig. Nu må jeg betale tilbage, og Anna ved nu noget om pengelån. Jeg har dog ikke været så uforsigtig at fortælle hende om renter også...

Alenemor

I den næste uge er John på kursus i USA, så Otto, Anna og jeg er alene hjemme. For et par timer siden kørte vi til lufthavnen for at sende far af sted, og hele vejen hjem talte Anna om, hvor meget hun allerede savner ham. Otto græd også hele vejen hjem, men det var vist mest, fordi han var træt af at køre i bil... Heldigvis er det ikke let at være trist længe ad gangen, når man er barn, så nu leger Anna med nabopigerne ude på græsplænen, mens Otto tager sig en ordentlig skraber i barnevognen. Og det med at være eneforældre klarer jeg jo nok - nu kan jeg jo ene og alene være den, der bestemmer. Over Xboxen, over aftensmaden, over børnene, over fjernbetjeningen, over dynerne...

Ugen skal bruges til lidt ro og regelmæssighed for Otto, som har været småsyg, siden vi kom hjem fra ferie. Feber, snot og bare almindeligt utidighed har plaget ham. Jeg tror, han har vendt sit døgn lidt rundt, og det er ikke bare sådan lige noget, man laver om igen åbenbart. Anna skal i SFO, og kan se frem til at flyve til Nordjylland sammen med bedstemor på lørdag, hvor hun skal være i et par dage. ALENE. Og ferien i Italien? Det var en skøn ferie, og vi tog selvfølgelig en masse billeder, som nok skal dukke op hen ad vejen (der var NOGEN, som kom til at slette alle billeder på hukommelseskortet, men heldigvis reddede John det forfærdelige uheld).

I Bonbonland med fødselsdags-Freya

Det store "plageemne" i denne sommer har været Bonbon-land. Selv i Italien lavede Anna hurtigt de snoede, små bjergveje om til ture i Bonbon-land. "Så, far, nu skal vi prøve køreturen!" Og hvad man ønsker, skal man få. I hvert fald lovede vi Anna en tur i sliklandet, og vi inviterede Freya med. Pigerne hvinede af fryd, og de voksne nød muligheden for at tage det stiiille og roligt kun afbrudt af en gang imellem at skulle være "kun ifølge voksne" til nogle af forlystelserne. Vi måtte deles om Klaptorsken (ja, det hedder den), så John fik fire, og jeg fik tre ture med de eksalterede tøser. Som altid var Anna på pletten med et stort drama, da vi skulle hjem. Præcis som i Fårup for nogle uger siden, var dagen i Bonbon-land den værste dag i hendes liv (da vi skulle hjem)! Begge piger konspirerede og overvejede, om det mon ER muligt at bo i Bonbon-land eller i det hele taget bare at blive der efter lukketid og prøve tingene. Det fandt vi dog aldrig ud af... Men det var en dejlig dag, og det var rigtig hyggeligt at have en jævnaldrende med, så ser man virkelig, hvor store de piger er blevet, og hvor meget de kan selv!

Den allerførste kø...



















En sprutte af en slags















Ikke helt så vildt som forventet...















Klaptorsken; 3 gange til Lisa + 4 gange til John = 7 gange til Anna og Freya














Fjollede figurer og poserende piger