Alenemor

I den næste uge er John på kursus i USA, så Otto, Anna og jeg er alene hjemme. For et par timer siden kørte vi til lufthavnen for at sende far af sted, og hele vejen hjem talte Anna om, hvor meget hun allerede savner ham. Otto græd også hele vejen hjem, men det var vist mest, fordi han var træt af at køre i bil... Heldigvis er det ikke let at være trist længe ad gangen, når man er barn, så nu leger Anna med nabopigerne ude på græsplænen, mens Otto tager sig en ordentlig skraber i barnevognen. Og det med at være eneforældre klarer jeg jo nok - nu kan jeg jo ene og alene være den, der bestemmer. Over Xboxen, over aftensmaden, over børnene, over fjernbetjeningen, over dynerne...

Ugen skal bruges til lidt ro og regelmæssighed for Otto, som har været småsyg, siden vi kom hjem fra ferie. Feber, snot og bare almindeligt utidighed har plaget ham. Jeg tror, han har vendt sit døgn lidt rundt, og det er ikke bare sådan lige noget, man laver om igen åbenbart. Anna skal i SFO, og kan se frem til at flyve til Nordjylland sammen med bedstemor på lørdag, hvor hun skal være i et par dage. ALENE. Og ferien i Italien? Det var en skøn ferie, og vi tog selvfølgelig en masse billeder, som nok skal dukke op hen ad vejen (der var NOGEN, som kom til at slette alle billeder på hukommelseskortet, men heldigvis reddede John det forfærdelige uheld).