Annas nye nederdel

Anna har spurgt og spurgt, og nu har jeg endelig syet en nederdel til hende. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet - det er altså sjovt at sy igen!

Det var så min barndom

Den første hele skoleuge lakker mod enden, og det er en blandet fornøjelse for Anna at være en stor skolepige. Når hun kommer hjem, er humøret meget svingende. Ofte er hun glad, men der skal ikke meget til at gøre hende rigtig, rigtig sur, og hvis hun får at vide, at hun SKAL gøre noget, passer det hende meget sjældent. Jeg forestiller mig, at hun har anstrengt sig hele dagen for at være sød og gøre, hvad der bliver sagt, og når hun så kommer hjem, skal hun i hvert fald slet ikke rette sig efter nogen.

"Det er KEDELIGT at gå i skole, man skal hele tiden lave opgaver, og man må ingenting bestemme," sagde hun for et par dage siden. I morges spurgte hun John: "Må man egentlig holde fri fra skole ligesom fra børnehaven?" Og svaret var jo, at det må man faktisk ikke. Man SKAL i skole, ligesom man skal på arbejde. Det var dårlige nyheder. Det er også svært for hende at leve med, at hun skal gå i skole i mange, mange år, men jeg har lovet hende, at det snart bliver rigtig sjovt. Og allerede i dag skete der noget, som gjorde hende lidt gladere for skolen. Klassen havde været på skolebiblioteket, hvor Anna havde lånt to bøger med hjem, som hun glæder sig til at læse.

I dag gik vi forbi hendes børnehave, hun kravlede op på hegnet og kiggede ind. Der var ikke nogen, hun kendte, og selvom hun sagde, hun gerne vil tilbage i børnehave, blev vi enige om, at det nok var kedeligt, fordi alle hendes gamle venner fra børnehaven jo også er startet i skole nu. Da vi gik videre, sukkede det kære pigebarn dybt og sagde til Otto i klapvognen: "Ja, det var så min barndom." Der kan man bare se...

Lørdag morgen

Lørdag morgen står man da HELT vildt tidligt op, ikke mor? Så kan man jo kravle rundt i sin pyjamas og øve sig i at sidde og i det hele taget bare være en lille lækker dreng :-)

Jeg vil bare gerne lidt ud, mor!

Otto, det lille kravlemonster, er overalt, og det går stærkt. Især sko er en motivationsfaktor for at åle sig i stor fart hen over gulvet. Det samme er kattemad og katte. For et par dage siden valgte den lille røver at forfølge sin skopilletrang på trods af, at han måtte forcere karmen ud til terrassen...

Søster lystig!

Hvem har den sjoveste søster i verden?

Annas første skoledag

I dag var det Annas første skoledag. Jeg skal ikke sige mig fri for at have været ganske spændt på denne dag, jeg ved ikke helt hvorfor, det er bare noget stort og specielt at skulle starte i skole, synes jeg. Anna har også glædet sig og været klar i nogle dage. Børnene kender jo allerede hinanden fra SFO-en, så der var ikke den store generthed bortset fra den almindelige benovelse og spænding over at være midtpunkt. Vi startede med at samles alle forældre og børn og blev budt velkommen af inspektøren, sunget velkommen af femteklasserne, som skal være venskabsklasser, og der var flag, basser (til forældrene) og paparazziforældre en masse. Otto og jeg gik forlod voksensnakkeriet, men lurede ind gennem døren og så brudstykker af inspektørens powerpointpræsentation, som åbenbart var topny formidlingsform og genstand for metakommentarer flere gange. Ak ja, måske kommer jeg bare fra en helt anden verden? :D Nå, men BØRNENE (og det var jo dem, det handlede om), mødte de to børnehaveklasselærerinder, som præsterede at få flokken til at synge to fine sange for forældrene (blitz blitz, filme filme), hvorefter vi så klasselokalerne, hvor de havde fået navnekort (en fin sten med maling og lak, vist nok lavet af venskabsklasserne), et par skrivehæfter og mapper med opgaver, og hver sin plads med hver sit billede af solsikken. Det var alt sammen meget, meget fint, og Anna var lykkelig. Hun var også den absolut sidste til at forlade klassen, fordi alle farveblyanterne skulle ligge i samme regnbueorden, som hun og John så fint havde lavet i går. Og da vi gik, spurgte hun børnehaveklasselærerinden (som jeg altså ikke lige i skrivende stund kan huske, hvad hedder): "Hvornår starter næste time så?" Heldigvis var skuffelsen ikke overvældende, da hun fandt ud af, at den første dag var slut - så hurtigt! Med hjem ville hun ikke, så hun kastede sig ud i leg med andenklassedrengene på legepladssen ved SFO-en, hvor jeg hentede det trætte, trætte barn senere på eftermiddagen. Første skoledag: Spændende og sjov for Anna, og for mig var det en milepæl, som mere end noget andet fik mig til at tænke over, at jeg virkelig, virkelig er voksen. Tænk sig, jeg har et skolebarn. Et skolebarn!

Lørdagshygge

Så er der lidt nyt fra tandfronten. For det første har Otto nu to nye tænder - otte ialt, de sidst ankomne er dukket op i undermunden. Dernæst lovede John Anna 100 kroner, hvis hun rykkede sin evighedsrokketand ud. Det endte med, at John rykkede den ud, og at Anna nu er 100 kr. rigere. Desværre har jeg ingen tænder at rykke ud... Vi nyder, at solen skinner og varmer os på de sidste ferieagtige dage inden skolestart på onsdag, hvor hverdagen for alvor begynder at melde sig. Så skal vi jo saftsuseme tidligt op og alt muligt!

Anna holdt fridag i går og inviterede Freya til legedag. De hyggede sig med bamselege, legeplads og cykelture. Da Freya skulle hentes, blev Anna inviteret på shoppetur med Freya og Nanda - en stor succes. Dagen endte dog i et dramatisk fald på stien, så Annas knæ fik sig et ordentligt skrab. Hudafskrabningen fungerer nu godt som en gammel krigsskade, der har det med at gøre ekstra ondt, når man for eksempel skal rydde op eller børste tænder... Til gengæld skal man helst spise mange is, fordi det hjælper på sår, forlyder det.

De skønne, skønne unger

Otto er nu 7½ mdr. og har fuld fart på! Han er blevet rigtig dygtig til at "kravle". Han er endnu ikke oppe på alle fire, men han kravler ved at trække og skubbe sig frem med arme og ben. Og det går stærkt. Man skal være hurtig, hvis man skal nå at flytte kattemad, trække ledninger ud af stikkontakter og så videre.

Han spiser og spiser. En god portion øllebrød eller havregrød til morgenmad og så ellers frugtmos og brød til mellemmåltider, rugbrød, grøntsager, frugt og æg til frokost og grøntsagsmos og nogle gange kød til aftensmad. Sådan er det, når man har travlt med at få tænder at tygge med. Han har nu fire flotte tænder i overmunden og to i undermunden. Der er kamp til stregen på puslebordet, for det med at ligge stille, har han overhovedet ikke tid til.

De største grin kommer, når vi leger gemmelege, eller når Anna fjoller med ham. I det hele taget er Anna en rigtig dygtig og sød storesøster, som gerne vil lege med babylegetøjet, som sikkert vækker minder, og som også er opmærksom på, om den vilde unge er på afveje.

Jeg ammer stadig. Ikke længere i løbet af dagen, men om aftenen og natten og tidligt om morgenen. Han har de sidste par dage sovet længe om morgenen - vi har jo stadig ferie. Helt til klokken otte kan han strække den, efter en amning i mors og fars seng tidligt om morgenen. Det har ellers været en hård måned, synes jeg. Han har til tider været meget ulykkelig, og det har været frustrerende ikke altid at kunne finde ud af, hvad han vil, og at stå op klokken lidt i seks om morgenen efter at have ammet meget ofte om natten. Nu går det bedre. Han kan dog stadig vågne meget ofte efter putning om aftenen og være helt ulykkelig. Jeg gætter på, at hans mave virkelig arbejder på højtryk, fordi han spiser nye ting. Heldigvis kan han godt finde til ro igen efter et lille stykke tid, og jeg håber på, at han snart sover hele aftenen, så de voksne kan få lidt velfortjent fred og ro ;-)

Udover at være en dygtig, sød og sjov storesøster, er Anna jo også godt på vej til at blive skolebarn. Det er slet ikke til at forstå! Tænk sig, om halvanden uge starter hun i 0. klasse! Hun glæder sig meget, og det gør vi også. Hun er stadig meget glad for at tegne, klippe og klistre. Hun klæder sig også stadig ud, og skifter ofte tøj og tilbehør - "det er lige min stil," siger hun ofte. Hun leger også meget ude i det gode sommervejr med veninderne fra Frejas Plads, og cyklen bliver flittigt brugt. På ferien hos Bedstemor var de to på biblioteket og fandt en bog om alfer, som de havde med hjem til Ølstykke for at læse videre i. På en tur i boghandelen spottede Anna og jeg bogen, som hun straks måtte eje selv. Den har nu fået sin helt egen plads i en lille opstilling på værelset. Og alfer findes, selvom de voksne ikke tror på dem, står der i bogen.

De skønne, skønne unger har leget på stuegulvet det meste af morgenen, og Otto sover nu en lur i barnevognen, mens Anna ser tegnefilm, og jeg skriver dette og tænker frem til de næste store milepæle: Annas første skoledag, Ottos start i vuggestue d. 1. september, og mig tilbage på arbejdet d. 14. september. Tiden synes pludselig knap, så det er med at nyde god tid til leg og hygge, før den travle hverdag rammer.

Den nye parasol pakkes ud



















Otto i meitai på ryggen:



















Annas solsikke; billedet skal hun have med på sin første skoledag, solsikken fik hun på Solsikkedagen, som var en dag tidligere på sommeren, hvor hun skulle prøve at gå i skole:



















Formiddagsleg på stuegulvet:














Alfebogen i sirlig opstilling:

Tak for denne gang, Bedstemor

I går tog Bedstemor hjem igen efter et par skønne dage på ferie hos os. Som så ofte før har hun givet bedene en ordentlig overhaling, så her nu ser pænt og trimmet ud. Og så har vi selvfølgelig bare hygget os, leget, gået ture, været i svømmehallen og på udflugt i solskin og blæst til Frederikssund. Tak for denne gang, Bedstemor. Vi glæder os, til vi ser dig igen.