De skønne, skønne unger

Otto er nu 7½ mdr. og har fuld fart på! Han er blevet rigtig dygtig til at "kravle". Han er endnu ikke oppe på alle fire, men han kravler ved at trække og skubbe sig frem med arme og ben. Og det går stærkt. Man skal være hurtig, hvis man skal nå at flytte kattemad, trække ledninger ud af stikkontakter og så videre.

Han spiser og spiser. En god portion øllebrød eller havregrød til morgenmad og så ellers frugtmos og brød til mellemmåltider, rugbrød, grøntsager, frugt og æg til frokost og grøntsagsmos og nogle gange kød til aftensmad. Sådan er det, når man har travlt med at få tænder at tygge med. Han har nu fire flotte tænder i overmunden og to i undermunden. Der er kamp til stregen på puslebordet, for det med at ligge stille, har han overhovedet ikke tid til.

De største grin kommer, når vi leger gemmelege, eller når Anna fjoller med ham. I det hele taget er Anna en rigtig dygtig og sød storesøster, som gerne vil lege med babylegetøjet, som sikkert vækker minder, og som også er opmærksom på, om den vilde unge er på afveje.

Jeg ammer stadig. Ikke længere i løbet af dagen, men om aftenen og natten og tidligt om morgenen. Han har de sidste par dage sovet længe om morgenen - vi har jo stadig ferie. Helt til klokken otte kan han strække den, efter en amning i mors og fars seng tidligt om morgenen. Det har ellers været en hård måned, synes jeg. Han har til tider været meget ulykkelig, og det har været frustrerende ikke altid at kunne finde ud af, hvad han vil, og at stå op klokken lidt i seks om morgenen efter at have ammet meget ofte om natten. Nu går det bedre. Han kan dog stadig vågne meget ofte efter putning om aftenen og være helt ulykkelig. Jeg gætter på, at hans mave virkelig arbejder på højtryk, fordi han spiser nye ting. Heldigvis kan han godt finde til ro igen efter et lille stykke tid, og jeg håber på, at han snart sover hele aftenen, så de voksne kan få lidt velfortjent fred og ro ;-)

Udover at være en dygtig, sød og sjov storesøster, er Anna jo også godt på vej til at blive skolebarn. Det er slet ikke til at forstå! Tænk sig, om halvanden uge starter hun i 0. klasse! Hun glæder sig meget, og det gør vi også. Hun er stadig meget glad for at tegne, klippe og klistre. Hun klæder sig også stadig ud, og skifter ofte tøj og tilbehør - "det er lige min stil," siger hun ofte. Hun leger også meget ude i det gode sommervejr med veninderne fra Frejas Plads, og cyklen bliver flittigt brugt. På ferien hos Bedstemor var de to på biblioteket og fandt en bog om alfer, som de havde med hjem til Ølstykke for at læse videre i. På en tur i boghandelen spottede Anna og jeg bogen, som hun straks måtte eje selv. Den har nu fået sin helt egen plads i en lille opstilling på værelset. Og alfer findes, selvom de voksne ikke tror på dem, står der i bogen.

De skønne, skønne unger har leget på stuegulvet det meste af morgenen, og Otto sover nu en lur i barnevognen, mens Anna ser tegnefilm, og jeg skriver dette og tænker frem til de næste store milepæle: Annas første skoledag, Ottos start i vuggestue d. 1. september, og mig tilbage på arbejdet d. 14. september. Tiden synes pludselig knap, så det er med at nyde god tid til leg og hygge, før den travle hverdag rammer.

Den nye parasol pakkes ud



















Otto i meitai på ryggen:



















Annas solsikke; billedet skal hun have med på sin første skoledag, solsikken fik hun på Solsikkedagen, som var en dag tidligere på sommeren, hvor hun skulle prøve at gå i skole:



















Formiddagsleg på stuegulvet:














Alfebogen i sirlig opstilling: