torsdag den 26. februar 2009

Store børn!

I morges stod Anna op som den første, og hun listede selv ud i køkkenet og fandt kniv og skærebræt frem og skar frugt ud i stykker, som hun fint arrangerede på en tallerken til sig selv. Så er man altså ved at være stor! Det samme tænkte jeg, da hun den anden morgen, mens vi børstede tænder, sagde: Når jeg skal i skole, kan det altså godt være, at jeg nogle gange har så travlt, at jeg står op før jer, og så er jeg gået, når I vågner. Hvis jeg for eksempel skal hen og lave matematik eller sådan noget. (Og ja, her i huset står de voksne jo altså nogle gange meget tidligt op og tager på arbejde, så mon ikke det er der, den kommer fra). Apropos arbejde har jeg netop meddelt min chef, at jeg vender tilbage d. 14. september, så Otto skal starte i vuggestue (forhåbentlig) d. 1. september. Men der er jo laaang tid til, heldigvis! Otto er også ved at blive stor, hvor går det stærkt! En tur på badevægten kan afsløre, at han nu vejer knap 6 kilo. Han pludrer og smiler - især til John og Anna, og han er i det hele taget bare en glad og dejlig unge. Han er færdig med lift og ligger nu bare i barnevognen, når han sover ude - og det er han stadig vild med, det bliver til nogle lange lure. Til gengæld sørger han så for at spise tit om natten, så han er klar til at sove ude...

Ingen kommentarer: