Mums, rødbeder!

Der er ikke noget som mors hjemmesyltede rødbeder.

Dette billede er især til John og Katrine, som er tossede med snaskede børneansigter!

Anna og Otto leger

Anna har givet Otto rygsækken på. Han går af sted med gåvognen og vinker og siger 'hej, hej' og er faderen, der tager på arbejde. De leger og leger og leger, og søndag formiddag, da de var i gang med pudeleg på gulvet i soveværelset, mens de voksne snoozede lidt videre, sagde Anna: 'Det er faktisk meget rart at have en lillebror!'

Annas fødselsdagsfest

Når man går i 0. klasse og fylder seks år, er det vigtigste overhovedet, at man for det første får lov at dele noget ud på selve dagen, og at man dernæst har klassen med hjem til fødselsdagsfest. Det var helt tydeligt, at der nu er sket et skift fra børnehavebørnefødselsdage til skolepigefødselsdag. Anna deler fødselsdag med Caroline fra klassen, så derfor delte de begge ud på dagen - og da Caroline inviterede til fødselsdag for pigerne på dagen, ventede vi til søndagen efter, hvor alle pigerne i Annas klasse kom til fødselsdagfest hos os. Vi havde arrangeret gruppeinddelinger og udskæring af græskarmænd. Det var en stor succes, og John improviserede et pirat-tema for legene, så alle fik brændt noget energi af udenfor. Inden for stod den på kage, leg og slikposer. En alletiders dag, hvor vi heldigvis blev supporteret af bedstemor, som underholdt Otto. Billeder:

Endelig, endelig?!

Hverdagen er en travl en, så selvom jeg ofte tænker på at opdatere bloggen, bliver det aldrig til mere end tanker. Vi er alle sammen glade og har det godt. Anna er glad for at gå i skole. Hun øver sig i at være opmærksom, i at lytte, at gøre, hvad der bliver sagt, og at holde orden på sine ting. Det skal man nemlig, når man går i skole – fandt hun ud af til skolehjemsamtale! Og da det godt kan være en udfordring at blive god til de ting, er det dejligt, at hun er meget dygtig og interesseret i alt det med tal og bogstaver. En dag, da de sad og skrev tal og lagde sammen, sagde John, at man skal blive god til at regne, for det er det vigtigste i verden, hvortil Anna svarede: ”Nej, far, det vigtigste er, at man elsker sin far!” (Jo, det sagde hun faktisk). Om morgenen cykler hun i skole sammen med mig, eller kører sammen med John. Man kan i den grad spore en vis stolthed ved at være en stor pige, som kan mange ting selv.

Otto har det også godt. Han er en stor, stærk dreng, som efter at have mavet sig frem i lang tid, begyndte at kravle på alle fire for en måneds tid siden (det vil sige, da han var ca. 10 mdr.). Ikke længe efter begyndte han at rejse sig op ved alle ting, og for et par uger siden samlede vi hans gåvogn, som han straks rejse sig op og begyndte at gå med. Det går stærkt! Han er vild med Anna. Han følger med i alt, hvad hun gør, og når vi sidder ved bordet forsøger han hele tiden at holde kontakt med hende, så de kan pjatte og grine. Hvis hun ikke reagerer, lægger han hovedet på skrå og kalder på hende. Han er begyndt at formulere sit første, vigtige ord, nemlig mam, som naturligvis er mad! Og så kan man også begynde at spore et ’a det’ (hvad er det). Tænk sig, om en måned bliver knægten et år! Han er kærlig og rar, og kan lide at putte sig og kramme. Han sover godt om natten og om dagen, falder i søvn uden ballade og er i det hele taget bare dejlig at være sammen med.

Billeder af diverse og sådan kommer snarest...

Anna seks år!

I dag er det Annas fødselsdag. Vores store, dejlige datter er nu SEKS år!

Så er der afgang

To dejlige børn i cykelvogn.

En epoke er slut

Jaja, det lyder måske lidt teatralsk og en anelse dramatisk, men ikke desto mindre føles det som et stort (og dejligt) skridt, at jeg på mandag skal tilbage på arbejde, mens Otto hænger ud i vuggestuen. Her har vi gået og kysset og krammet og hygget i næsten 9 måneder, og mit hjerte bløder da også en lille smule ved tanken (og ja, jeg måtte lige fælde en tåre eller flere, da Otto var alene i vuggestuen i en time for første gang i sidste uge).

For Otto er alt det nye allerede godt i gang. Han startede i sidste uge i vuggestuen, de sidste par dage alene og med formiddagslur. Det er gået rigtig, rigtig godt. Han er glad for de voksne, og vil gerne både spise, sove og kravle rundt blandt de andre børn og pludre og grine. Det er dejligt. Han er træt om aftenen og sover godt og længe om natten. I det hele taget er han bare blevet en store baby nu. Sidder selv, kommer godt rundt uden dog at kravle på alle fire endnu. Siger både dada, jaja og flere andre sære ting, vinker og klapper (næsten) på kommando, spiser som en lille hest, rugbrød, rugbrød og rugbrød.

Nu har jeg tre dage tilbage, hvor jeg i flere timer ad gangen er kun mig selv... Jeg håber, det lækre sensommervejr fortsætter, så jeg kan nyde det ekstra meget.

De tre lækre:















Anna skyder med vandpistol...



















Når man en gang imellem få lov at flette Annas hår, er det med at gribe chancen. Den slags ender dog typisk desværre med, at hun løber ud og hiver elastikken ud af håret, fordi der er et eller andet udefinerbart galt med det hele...