Anna seks år!

I dag er det Annas fødselsdag. Vores store, dejlige datter er nu SEKS år!

Så er der afgang

To dejlige børn i cykelvogn.

En epoke er slut

Jaja, det lyder måske lidt teatralsk og en anelse dramatisk, men ikke desto mindre føles det som et stort (og dejligt) skridt, at jeg på mandag skal tilbage på arbejde, mens Otto hænger ud i vuggestuen. Her har vi gået og kysset og krammet og hygget i næsten 9 måneder, og mit hjerte bløder da også en lille smule ved tanken (og ja, jeg måtte lige fælde en tåre eller flere, da Otto var alene i vuggestuen i en time for første gang i sidste uge).

For Otto er alt det nye allerede godt i gang. Han startede i sidste uge i vuggestuen, de sidste par dage alene og med formiddagslur. Det er gået rigtig, rigtig godt. Han er glad for de voksne, og vil gerne både spise, sove og kravle rundt blandt de andre børn og pludre og grine. Det er dejligt. Han er træt om aftenen og sover godt og længe om natten. I det hele taget er han bare blevet en store baby nu. Sidder selv, kommer godt rundt uden dog at kravle på alle fire endnu. Siger både dada, jaja og flere andre sære ting, vinker og klapper (næsten) på kommando, spiser som en lille hest, rugbrød, rugbrød og rugbrød.

Nu har jeg tre dage tilbage, hvor jeg i flere timer ad gangen er kun mig selv... Jeg håber, det lækre sensommervejr fortsætter, så jeg kan nyde det ekstra meget.

De tre lækre:















Anna skyder med vandpistol...



















Når man en gang imellem få lov at flette Annas hår, er det med at gribe chancen. Den slags ender dog typisk desværre med, at hun løber ud og hiver elastikken ud af håret, fordi der er et eller andet udefinerbart galt med det hele...

Annas nye nederdel

Anna har spurgt og spurgt, og nu har jeg endelig syet en nederdel til hende. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet - det er altså sjovt at sy igen!

Det var så min barndom

Den første hele skoleuge lakker mod enden, og det er en blandet fornøjelse for Anna at være en stor skolepige. Når hun kommer hjem, er humøret meget svingende. Ofte er hun glad, men der skal ikke meget til at gøre hende rigtig, rigtig sur, og hvis hun får at vide, at hun SKAL gøre noget, passer det hende meget sjældent. Jeg forestiller mig, at hun har anstrengt sig hele dagen for at være sød og gøre, hvad der bliver sagt, og når hun så kommer hjem, skal hun i hvert fald slet ikke rette sig efter nogen.

"Det er KEDELIGT at gå i skole, man skal hele tiden lave opgaver, og man må ingenting bestemme," sagde hun for et par dage siden. I morges spurgte hun John: "Må man egentlig holde fri fra skole ligesom fra børnehaven?" Og svaret var jo, at det må man faktisk ikke. Man SKAL i skole, ligesom man skal på arbejde. Det var dårlige nyheder. Det er også svært for hende at leve med, at hun skal gå i skole i mange, mange år, men jeg har lovet hende, at det snart bliver rigtig sjovt. Og allerede i dag skete der noget, som gjorde hende lidt gladere for skolen. Klassen havde været på skolebiblioteket, hvor Anna havde lånt to bøger med hjem, som hun glæder sig til at læse.

I dag gik vi forbi hendes børnehave, hun kravlede op på hegnet og kiggede ind. Der var ikke nogen, hun kendte, og selvom hun sagde, hun gerne vil tilbage i børnehave, blev vi enige om, at det nok var kedeligt, fordi alle hendes gamle venner fra børnehaven jo også er startet i skole nu. Da vi gik videre, sukkede det kære pigebarn dybt og sagde til Otto i klapvognen: "Ja, det var så min barndom." Der kan man bare se...

Lørdag morgen

Lørdag morgen står man da HELT vildt tidligt op, ikke mor? Så kan man jo kravle rundt i sin pyjamas og øve sig i at sidde og i det hele taget bare være en lille lækker dreng :-)

Jeg vil bare gerne lidt ud, mor!

Otto, det lille kravlemonster, er overalt, og det går stærkt. Især sko er en motivationsfaktor for at åle sig i stor fart hen over gulvet. Det samme er kattemad og katte. For et par dage siden valgte den lille røver at forfølge sin skopilletrang på trods af, at han måtte forcere karmen ud til terrassen...