torsdag den 15. januar 2009

Mmm, mere baby

Her er lidt mere Otto. Annas gamle aktivitetstæppe er fundet frem og vasket og er nu klart til Otto. Her nyder han at ligge - undtagen når moderen vender ham om på maven og kræver at han træner! I går var Otto med på besøg på mit arbejde. Det var en rigtig hyggelig dag - jeg kan mærke, at jeg er langt væk fra arbejdet, men stadig tæt nok på til at være nysgerrig og følge med i, hvad der sker - og jeg ved, at jeg også kommer til at glæde mig til at vende tilbage! Otto blev nusset af mange damer, ja der var nærmest kø. Så jeg fik lov til at spise frokost sammen med nogle kollegaer, mens et par andre kollegaer passede Otto. Her er Otto i fuld vigør - det ville være dejligt, hvis det var et billede af et grin, men det er altså bare starten på et gab ;-)



Ingen kommentarer: