torsdag den 31. december 2009
tirsdag den 29. december 2009
Julen 2009
Så blev Otto 1 år, hurra!
lørdag den 28. november 2009
Mums, rødbeder!
tirsdag den 24. november 2009
Anna og Otto leger
tirsdag den 17. november 2009
Annas fødselsdagsfest
onsdag den 11. november 2009
Endelig, endelig?!
Hverdagen er en travl en, så selvom jeg ofte tænker på at opdatere bloggen, bliver det aldrig til mere end tanker. Vi er alle sammen glade og har det godt. Anna er glad for at gå i skole. Hun øver sig i at være opmærksom, i at lytte, at gøre, hvad der bliver sagt, og at holde orden på sine ting. Det skal man nemlig, når man går i skole – fandt hun ud af til skolehjemsamtale! Og da det godt kan være en udfordring at blive god til de ting, er det dejligt, at hun er meget dygtig og interesseret i alt det med tal og bogstaver. En dag, da de sad og skrev tal og lagde sammen, sagde John, at man skal blive god til at regne, for det er det vigtigste i verden, hvortil Anna svarede: ”Nej, far, det vigtigste er, at man elsker sin far!” (Jo, det sagde hun faktisk). Om morgenen cykler hun i skole sammen med mig, eller kører sammen med John. Man kan i den grad spore en vis stolthed ved at være en stor pige, som kan mange ting selv.
Otto har det også godt. Han er en stor, stærk dreng, som efter at have mavet sig frem i lang tid, begyndte at kravle på alle fire for en måneds tid siden (det vil sige, da han var ca. 10 mdr.). Ikke længe efter begyndte han at rejse sig op ved alle ting, og for et par uger siden samlede vi hans gåvogn, som han straks rejse sig op og begyndte at gå med. Det går stærkt! Han er vild med Anna. Han følger med i alt, hvad hun gør, og når vi sidder ved bordet forsøger han hele tiden at holde kontakt med hende, så de kan pjatte og grine. Hvis hun ikke reagerer, lægger han hovedet på skrå og kalder på hende. Han er begyndt at formulere sit første, vigtige ord, nemlig mam, som naturligvis er mad! Og så kan man også begynde at spore et ’a det’ (hvad er det). Tænk sig, om en måned bliver knægten et år! Han er kærlig og rar, og kan lide at putte sig og kramme. Han sover godt om natten og om dagen, falder i søvn uden ballade og er i det hele taget bare dejlig at være sammen med.
Billeder af diverse og sådan kommer snarest...
torsdag den 22. oktober 2009
onsdag den 16. september 2009
tirsdag den 8. september 2009
En epoke er slut
For Otto er alt det nye allerede godt i gang. Han startede i sidste uge i vuggestuen, de sidste par dage alene og med formiddagslur. Det er gået rigtig, rigtig godt. Han er glad for de voksne, og vil gerne både spise, sove og kravle rundt blandt de andre børn og pludre og grine. Det er dejligt. Han er træt om aftenen og sover godt og længe om natten. I det hele taget er han bare blevet en store baby nu. Sidder selv, kommer godt rundt uden dog at kravle på alle fire endnu. Siger både dada, jaja og flere andre sære ting, vinker og klapper (næsten) på kommando, spiser som en lille hest, rugbrød, rugbrød og rugbrød.
Nu har jeg tre dage tilbage, hvor jeg i flere timer ad gangen er kun mig selv... Jeg håber, det lækre sensommervejr fortsætter, så jeg kan nyde det ekstra meget.
De tre lækre:

Anna skyder med vandpistol...

Når man en gang imellem få lov at flette Annas hår, er det med at gribe chancen. Den slags ender dog typisk desværre med, at hun løber ud og hiver elastikken ud af håret, fordi der er et eller andet udefinerbart galt med det hele...

fredag den 21. august 2009
Annas nye nederdel
torsdag den 20. august 2009
Det var så min barndom
"Det er KEDELIGT at gå i skole, man skal hele tiden lave opgaver, og man må ingenting bestemme," sagde hun for et par dage siden. I morges spurgte hun John: "Må man egentlig holde fri fra skole ligesom fra børnehaven?" Og svaret var jo, at det må man faktisk ikke. Man SKAL i skole, ligesom man skal på arbejde. Det var dårlige nyheder. Det er også svært for hende at leve med, at hun skal gå i skole i mange, mange år, men jeg har lovet hende, at det snart bliver rigtig sjovt. Og allerede i dag skete der noget, som gjorde hende lidt gladere for skolen. Klassen havde været på skolebiblioteket, hvor Anna havde lånt to bøger med hjem, som hun glæder sig til at læse.
I dag gik vi forbi hendes børnehave, hun kravlede op på hegnet og kiggede ind. Der var ikke nogen, hun kendte, og selvom hun sagde, hun gerne vil tilbage i børnehave, blev vi enige om, at det nok var kedeligt, fordi alle hendes gamle venner fra børnehaven jo også er startet i skole nu. Da vi gik videre, sukkede det kære pigebarn dybt og sagde til Otto i klapvognen: "Ja, det var så min barndom." Der kan man bare se...
lørdag den 15. august 2009
Lørdag morgen
Jeg vil bare gerne lidt ud, mor!



torsdag den 13. august 2009
onsdag den 12. august 2009
Annas første skoledag



lørdag den 8. august 2009
Lørdagshygge
Anna holdt fridag i går og inviterede Freya til legedag. De hyggede sig med bamselege, legeplads og cykelture. Da Freya skulle hentes, blev Anna inviteret på shoppetur med Freya og Nanda - en stor succes. Dagen endte dog i et dramatisk fald på stien, så Annas knæ fik sig et ordentligt skrab. Hudafskrabningen fungerer nu godt som en gammel krigsskade, der har det med at gøre ekstra ondt, når man for eksempel skal rydde op eller børste tænder... Til gengæld skal man helst spise mange is, fordi det hjælper på sår, forlyder det.

søndag den 2. august 2009
De skønne, skønne unger
Han spiser og spiser. En god portion øllebrød eller havregrød til morgenmad og så ellers frugtmos og brød til mellemmåltider, rugbrød, grøntsager, frugt og æg til frokost og grøntsagsmos og nogle gange kød til aftensmad. Sådan er det, når man har travlt med at få tænder at tygge med. Han har nu fire flotte tænder i overmunden og to i undermunden. Der er kamp til stregen på puslebordet, for det med at ligge stille, har han overhovedet ikke tid til.
De største grin kommer, når vi leger gemmelege, eller når Anna fjoller med ham. I det hele taget er Anna en rigtig dygtig og sød storesøster, som gerne vil lege med babylegetøjet, som sikkert vækker minder, og som også er opmærksom på, om den vilde unge er på afveje.
Jeg ammer stadig. Ikke længere i løbet af dagen, men om aftenen og natten og tidligt om morgenen. Han har de sidste par dage sovet længe om morgenen - vi har jo stadig ferie. Helt til klokken otte kan han strække den, efter en amning i mors og fars seng tidligt om morgenen. Det har ellers været en hård måned, synes jeg. Han har til tider været meget ulykkelig, og det har været frustrerende ikke altid at kunne finde ud af, hvad han vil, og at stå op klokken lidt i seks om morgenen efter at have ammet meget ofte om natten. Nu går det bedre. Han kan dog stadig vågne meget ofte efter putning om aftenen og være helt ulykkelig. Jeg gætter på, at hans mave virkelig arbejder på højtryk, fordi han spiser nye ting. Heldigvis kan han godt finde til ro igen efter et lille stykke tid, og jeg håber på, at han snart sover hele aftenen, så de voksne kan få lidt velfortjent fred og ro ;-)
Udover at være en dygtig, sød og sjov storesøster, er Anna jo også godt på vej til at blive skolebarn. Det er slet ikke til at forstå! Tænk sig, om halvanden uge starter hun i 0. klasse! Hun glæder sig meget, og det gør vi også. Hun er stadig meget glad for at tegne, klippe og klistre. Hun klæder sig også stadig ud, og skifter ofte tøj og tilbehør - "det er lige min stil," siger hun ofte. Hun leger også meget ude i det gode sommervejr med veninderne fra Frejas Plads, og cyklen bliver flittigt brugt. På ferien hos Bedstemor var de to på biblioteket og fandt en bog om alfer, som de havde med hjem til Ølstykke for at læse videre i. På en tur i boghandelen spottede Anna og jeg bogen, som hun straks måtte eje selv. Den har nu fået sin helt egen plads i en lille opstilling på værelset. Og alfer findes, selvom de voksne ikke tror på dem, står der i bogen.
De skønne, skønne unger har leget på stuegulvet det meste af morgenen, og Otto sover nu en lur i barnevognen, mens Anna ser tegnefilm, og jeg skriver dette og tænker frem til de næste store milepæle: Annas første skoledag, Ottos start i vuggestue d. 1. september, og mig tilbage på arbejdet d. 14. september. Tiden synes pludselig knap, så det er med at nyde god tid til leg og hygge, før den travle hverdag rammer.
Den nye parasol pakkes ud

Otto i meitai på ryggen:
Annas solsikke; billedet skal hun have med på sin første skoledag, solsikken fik hun på Solsikkedagen, som var en dag tidligere på sommeren, hvor hun skulle prøve at gå i skole:

Formiddagsleg på stuegulvet:

Alfebogen i sirlig opstilling:
lørdag den 1. august 2009
Tak for denne gang, Bedstemor


torsdag den 30. juli 2009
Bedstemor på feriebesøg
onsdag den 22. juli 2009
Rugbrød?!
Rimning
... hun stod nu op alligevel og nyder forhåbentlig turen til Zoo.
tirsdag den 21. juli 2009
En tilståelse
søndag den 19. juli 2009
Alenemor
Ugen skal bruges til lidt ro og regelmæssighed for Otto, som har været småsyg, siden vi kom hjem fra ferie. Feber, snot og bare almindeligt utidighed har plaget ham. Jeg tror, han har vendt sit døgn lidt rundt, og det er ikke bare sådan lige noget, man laver om igen åbenbart. Anna skal i SFO, og kan se frem til at flyve til Nordjylland sammen med bedstemor på lørdag, hvor hun skal være i et par dage. ALENE. Og ferien i Italien? Det var en skøn ferie, og vi tog selvfølgelig en masse billeder, som nok skal dukke op hen ad vejen (der var NOGEN, som kom til at slette alle billeder på hukommelseskortet, men heldigvis reddede John det forfærdelige uheld).
lørdag den 18. juli 2009
I Bonbonland med fødselsdags-Freya
Den allerførste kø...

En sprutte af en slags

Ikke helt så vildt som forventet...

Klaptorsken; 3 gange til Lisa + 4 gange til John = 7 gange til Anna og Freya

Fjollede figurer og poserende piger

